Traneholt - Stege

Traneholt

 

Ulvshalevej 64

4780 Stege

tlf. 23394620

mail: info@traneholt.dk

www.traneholt.dk

 

Traneholt ligger på vestsiden af Møn, med udsigt over Stege Bugt. Gården er det første biodynamiske landbrug på Møn (Demetergodkendt i 2013), men gården er ikke ny. Den er fra 1800, og Niels Ole Knudsen har overtaget sin slægtsgård sammen med sin kone Anne Marie – de er 6. generation på gården.

 

Nøgleordene for dem er alsidighed og stor biologisk mangfoldighed. De lægger meget vægt på at få fugle og insekter tilbage til området, og på de 100 ha, de dyrker, er der allerede kommet meget mere liv end da de overtog gården i 2010.

 

Niels Ole Knudsen var indtil for få år siden indehaver af et revisionsfirma, men “efter 30 år med revision gælder det nu 30 år med biodynamik”.

 

Dyreholdet på Traneholt omfatter både får, heste, kvæg, bier og en hyrdehund. På markerne er der foruden fodergræs til dyrere også korn og grøntsager. Det meste korn sælges til mølleriet Aurion, men en del er til salg til lokale kunder. Det er grøntsagerne og honningen også. Desuden sælger Traneholt kød fra gårdens kvæg og får.

Læs mere om Tranholt og deres produkter på deres hjemmeside.

 

Traneholts Gårdsalg

Vejboden: altid åbent for selvbetjening

Kødsalg ved forudbestilling: onsdage kl. 17-19

Gårdbutikken med egne og andres varer: åbent lørdag og søndag kl. 9-18

 

 

Hjemmesiden er oprettet af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug med støtte af projektmidler til lokal biodynamisk afsætning

fra Fonden for økologisk landbrug i 2014.

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj/Århus, Tlf. 86199445, mail biodynamisk-forening(at)mail.tele.dk